Du Har Ikke Styr På, Hvem der Investerer dine Penge og i Hvad

Investeringssetup
  • Har du flere end én formueforvalter?
  • Har du investeret i forskellige investeringsforeninger?
  • Tænker du, at jo mere spredning i dine investeringer, jo bedre?

Hvis du kan svare ja til et eller flere af ovenstående spørgsmål, er dette blogpost til dig.

Her vil jeg nemlig fortælle dig lidt mere om, hvorfor det er så vigtigt at have styr på, hvem der investerer dine penge og i hvad, og om hvorfor mere spredning ikke altid er optimalt.

Dit investeringssetup

Du har formentlig et investeringssetup, der ser nogenlunde sådan her ud:

Investeringssetup.jpg

Du har en, to eller flere forskellige formueforvaltere, som hver står for en af dine porteføljer.

Porteføljerne består hver især af produkter (P) og enkeltpapirer (EP).

Et produkt kan f.eks. være en investeringsforening.

Når du investerer i en investeringsforening, overdrager du ansvaret for dine investeringer til porteføljemanagerne i den pågældende forening.

En investeringsforening fungerer altså ligesom en forvalter i andet led, som det også fremgår af illustrationen ovenfor.

Hver af de investeringsforeninger, du har investeret i, har hver deres portefølje som ofte består af 50-75 papirer.

Problemerne med dit investeringssetup

”Og hvad er der galt med det setup?”, spørger du måske nu.

Der er flere ting, du bør være opmærksom på.

Spredning og risiko

Prøv at tælle alle de papirer (enkeltpapirer og papirer i investeringsforeninger), du har investeret i, sammen (hvis du orker!).

Lad os for nemheds skyld sige, at du ca. har 10 investeringsforeninger og nogle enkeltpapirer, hvilket giver ca. 1.000 enkeltpapirer i alt.

”Jamen det er da godt – så er der jo en god spredning i mine investeringer, og det giver jo en lavere risiko.”

Sådan tænker mange.

Og spredning er også godt – til et vist punkt.

Det er nemlig sådan, at forholdet mellem spredning og risiko er eksponentielt faldende, men når spredningen når et vist punkt, forbliver risikoen den samme. Den kan ikke komme længere ned.

Det er lidt omdiskuteret, hvornår man når dette punkt, men det er, man har spredt sine investeringer ud på ca. 60 papirer. Selvfølgelig skal de 60 papirer være spredt i sig selv, så der er der ikke tale om god spredning, hvis du køber 60 bank aktier. 😊

Men er de 60 papirer spredt, er der ingen fordel ved at sprede sine investeringer yderligere.

Brug for Hjælp til at Finde den Rette Forvalter?
Skriv dig op til vores nyhedsbrev om investering, og få adgang til vores guide "15 Spørgsmål til Din Forvalter", som du kan bruge til at vurdere din nuværende eller potentielle forvalter. Du vil modtage guiden på email med det samme.

Investeringsforeningerne kommunikerer ikke med hinanden ang. dine investeringer

De investeringsforeninger, du har investeret i, gør sandsynligvis et fint stykke arbejde isoleret set.

De sørger for, at der er den optimale spredning i netop deres portefølje, f.eks. 75 papirer.

Men de kommunikerer ikke med de andre investeringsforeninger, du har investeret i.

De ved heller ikke engang, hvem du er.

De kan derfor ikke sørge for, at deres portefølje har den optimale sammensætning og risiko for netop dig og dine andre investeringer.

Der mangler sammenhæng.

Det kan f.eks. være, at P1 i Bank A køber en aktie, mens P3 i Bank B sælger en aktie i samme aktie.

I det tilfælde vil de to handlinger så at sige udligne hinanden, men det kunne også være, at P2 og P3 i Bank A og P1 i Bank B alle vælger at sælge deres aktier i samme selskab.

Den enkelte investeringsforening ville måske ikke have solgt aktien, hvis de vidste, at de andre foreninger i dit setup også gjorde det – men det vidste de ikke.

Derudover har du ofte ikke mulighed for at se, hvad investeringsforeningerne har investeret i før op til 30 dage efter.

Det kan derfor være svært (for ikke at sige umuligt) at have et aktuelt overblik over, hvad de forskellige foreninger foretager sig.

Flere omkostninger – lavere afkast

Det bedste ved at investere er, når man får lavet den helt rigtige investering og man får et højt afkast (wuhuu!).

Men hvis dine investeringer er spredt ud på ca. 1.000 papirer, er der ikke meget at juble over, når det sker.

Du har jo kun investeret en tusindedel af din formue i netop det papir, og det er derfor begrænset, hvor meget det påvirker dit samlede afkast.

Med en investering i 1.000 papirer, nærmer du dig noget, der minder om en ”markedsportefølje”.

Det vil sige, at du i bedste fald får markedsafkast af dine investeringer.

MEN:

Der er jo desværre en del omkostninger forbundet med at have en portefølje med så mange forskellige led og produkter. Der indgår en masse mennesker, der alle skal betales for deres arbejde.

I førnævnte eksempel vil du altså stort set få markedsafkast, minus de ofte høje omkostninger (og så ser regnestykket altså ikke imponerende ud!).

Er der en grund til, at du har flere end én forvalter?

Mange private investorer vælger at fordele deres formue mellem to banker for at spille dem op mod hinanden og se, hvem der kan gøre det bedst.

Men mange banker tilbyder som udgangspunkt det samme produkt, hvis du ikke selv kommer med nogle rammer for, hvordan du gerne vil have, dit setup skal se ud.

Og det bliver ikke bedre, hvis det ovenikøbet er lidt tilfældigt, hvem man vælger som forvalter.

Der er er også mange af de mindre banker, der går sammen og opretter en porteføljepleje, som de så alle sammen anbefaler deres kunder at investere i.

Har man valgt en af disse banker som sin formueforvalter, giver det derfor ikke mening at skifte til en af de andre banker, der også er en del af samme porteføljepleje, hvis man er utilfreds med sine resultater.

Ikke desto mindre er der mange private investorer, der gør dette.

Og det er altså at skifte forvalter uden grund.

Brug for Hjælp til at Finde den Rette Forvalter?
Skriv dig op til vores nyhedsbrev om investering, og få adgang til vores guide "15 Spørgsmål til Din Forvalter", som du kan bruge til at vurdere din nuværende eller potentielle forvalter. Du vil modtage guiden på email med det samme.

2. gode råd

Nu sidder du måske og tænker, at det er helt skidt at have flere formueforvaltere og at investere i investeringsforeninger.

Men det er det ikke!

Ovenstående scenarie er ikke aktuelt for alle eller i alle banker.

Men det er noget, vi jævnligt ser, når vi er ude og snakke med nye kunder.

Hvis du står i samme situation, er det vigtigt, du sørger for to ting.

1. Vælg den rigtige forvalter: Det er vigtigt, at du vælger den rigtige forvalter til at varetage din formue. Du skal undersøge dem nøje og finde ud af, hvad lige præcis de er gode til.

2. Skab gennemsigtighed i din portefølje: Du skal sørge for at definere præcist, hvad forvalteren må gøre, og hvad dine krav til porteføljen er. Derefter kan forvalteren sammensætte den bedst mulige portefølje ud fra dine krav.

Derudover skal du vide, hvad du har investeret i, så du kan bevare overblikket over din portefølje.

Det var alt fra mig for denne gang. Jeg håber, dette blogpost kan hjælpe dig på vej mod at få bedre styr på dit investeringssetup.

Johann LauxComment