Risikojusteret Afkast – Forstå Din Formueforvalters Afkastrapport

Gammel-bil (komprimeret).jpg

Når du modtager din afkastrapport, hvordan vurderer du så, hvordan det er gået med dine investeringer?

”Jeg ser på afkastet,” svarer de fleste, når jeg spørger dem.

Men kan man vurdere kvaliteten af sin forvalters arbejde ud fra, hvilken nominel procent, man har fået i afkast?

Man kan sammenligne det lidt med at være på udkig efter en brugt bil.

Når du skal vælge, hvilken bil du vil købe, vælger du jo heller ikke på baggrund af prisen i sig selv.

Du sammenholder prisen med, hvilket bilmærke det er, hvor gammel bilen er, hvor mange kilometer den har kørt, hvor meget den kører på literen og en hel masse andre ting. Du vurderer, om det du får, er godt nok til prisen.

Det samme skal du gøre med din afkastrapport.

Man kan ikke bare slå op på første side af rapporten, se på afkastprocenten og sige ”Nå, jamen det var jo lige, hvad jeg havde brug for i afkast, så han har da gjort et godt stykke arbejde!”.

Det er det store billede og sammenhængen mellem de forskellige ting, man bør se på.

I dette blogpost forklarer jeg, hvordan du kan beregne dit risikojusterede afkast og bruge det til at forstå din afkastrapport bedre og dermed blive i stand til at vurdere din forvalters arbejde.

Brug for Hjælp til at Finde den Rette Forvalter?
Skriv dig op til vores nyhedsbrev om investering, og få adgang til vores guide "15 Spørgsmål til Din Forvalter", som du kan bruge til at vurdere din nuværende eller potentielle forvalter. Du vil modtage guiden på email med det samme.

Sammenhængen mellem risiko og afkast

Det helt store spørgsmål ift. kvaliteten af din forvalters arbejde er:

Hvad er risikoen, der er indgået for at få det afkast, du har fået?

For man kan aldrig vurdere sit afkast uden at sammenholde det med den medfølgende risiko.

Lad mig give dig et eksempel:

Du har markedet som benchmark (sammenligningsgrundlag), og markedsafkastet var på 5% i det forgangne år.

Du modtager din årsrapport og ser, at du har fået et afkast på 8%.

”Fedt!”, tænker du så, ”det er jo højere end markedsafkastet!”

Men er det ensbetydende med, at din forvalter har gjort et godt stykke arbejde?

Nej, ikke altid. Hvis du har haft en meget højere risiko end markedet, burde dit afkast også være tilsvarende højere end markedets.

Lad mig give dig endnu et eksempel:

Jeg var på et tidspunkt ude ved en kunde, som jeg skulle hjælpe ved at gå igennem vedkommendes investeringssetup.

Personen havde 20 millioner investeret og siger til mig:

”De her fem millioner skal du bare se bort fra – de har givet 18% p.a. i afkast i de sidste fem år. Dem lader vi bare være, for de performer jo fantastisk.”

Sagen var bare den, at kunden havde opnået dette afkast med en standardafvigelse på 42%.

Standardafvigelsen er en betegnelse for, hvor meget investeringen svinger, og dermed et udtryk for risikoen i investeringen.

En lav standardafvigelse er altså forbundet med en lavere risiko, da udsving på fremtidigt afkast er mindre.

Og omvendt; en høj standardafvigelse er forbundet med en højere risiko, da udsving på fremtidigt afkast er højere.

Hvis vi vender tilbage til eksemplet om min kunde, vil det altså sige, at vedkommende ville kunne ske at opleve et tab på 66% det kommende år.

Spørgsmålet er så, om man er villig til at tage den risiko, og om ens forvalter har været god nok til at udnytte den.

Man kan altså betragte risikoen ved ens investeringer som den ’pris’, man betaler for at få et vist afkast. Og det, man betaler, skal svare til det, man får.

Du ville jo (forhåbentlig!) heller ikke købe en Fiat Panda fra år 2000, som havde kørt 500.000 km for 50.000 kr. bare fordi, du synes, at 50.000 kr. grundlæggende er en god pris for en brugt bil, eller fordi det lige var det beløb, du havde budgetteret med.

Hvordan vurderer man så kvaliteten af sin forvalters arbejde?

Når du modtager afkastrapporten fra din forvalter, skal du allerførst finde frem til det reelle afkast på dine investeringer.

Nogle forvaltere præsenterer en afkastprocent, hvor udbytteskat og diverse omkostninger ikke er trukket fra.

Du skal altså sørge for, at du ved, hvad dit reelle afkast har været for den pågældende periode (f.eks. år eller kvartal).

Derefter skal du finde ud af, hvad standardafvigelsen har været for den pågældende periode. Her foreslår jeg at du spørger din forvalter på mail, ”venligst oplys mig om standardafvigelsen for perioden.”

Når du har de to tal, kan du beregne dit risikojusterede afkast.

Risikojusteret afkast

For at beregne dit risikojusterede afkast, skal du dividere dit reelle afkast med standardafvigelsen. Reelt set er beregningen lidt mere kompliceret end dette, men det er længe fint for at få en ide.

Det vil altså sige, at hvis du har fået et afkast på 17% med en standardafvigelse på 13%, vil beregningen se ud som følger:

17 / 13 = 1,3

Dit risikojusterede afkast ville altså være 1,3%.

Hvis du har flere forvaltere, skal du lave denne udregning for hver af dem for at kunne sammenligne dem. Og det samme skal du gøre for dit benchmark, for at vurdere hvordan forvalteren har klaret sig i forhold til det.

Risikojusteret afkast gør, at man kan sammenligne på tværs af forskellige grader af risiko.

Ved at beregne det risikojusterede afkast, din forvalter har skaffet dig, kan du altså få en god idé om kvaliteten af vedkommendes arbejde.

Du skal helst ligge over 1 i risikojusteret afkast, og jo højere, jo bedre.

Brug for Hjælp til at Finde den Rette Forvalter?
Skriv dig op til vores nyhedsbrev om investering, og få adgang til vores guide "15 Spørgsmål til Din Forvalter", som du kan bruge til at vurdere din nuværende eller potentielle forvalter. Du vil modtage guiden på email med det samme.

Beregn dit risikojusterede afkast, og sørg for, at du får nok ud af dine investeringer

Jeg håber, at du efter at have læst dette blogpost føler, at du har fået en bedre forståelse for, hvordan risiko og afkast hænger sammen, og hvordan du kan vurdere den næste afkastrapport fra din forvalter.

Det vigtigste at huske på er, at afkast ikke i sig selv siger noget om, hvor godt dine investeringer er gået. Det handler i stedet om at finde ud af, om du har fået et godt afkast ift., hvor stor en risiko du har haft.

Ved at beregne dit risikojusterede afkast, kan du vurdere kvaliteten af en forvalters arbejde og sammenligne denne med kvaliteten af andre forvalteres arbejde.

Det giver dig overblik over din situation og sætter dig i stand til løbende at følge op på, om du får nok ud af din formueforvaltning.

Johann LauxComment