Få et samlet overblik over alle dine investeringer med Proveo WMS

 

Det kan være svært at bevare overblikket over ens investeringer, hvis man har flere forskellige forvaltere, der måske også forvalter
flere forskellige depoter. Derfor har vi udviklet app'en Proveo Wealth Monitoring System (WMS).

Proveo WMS er til dig, der gerne vil bevare det daglige overblik over dine investeringer,
hvad angår værdi, afkast, benchmarks og meget mere.

Alle kan bruge Proveo WMS – også selvom du ikke er kunde hos os.

Læs videre, og lær mere om, hvad du får med app'en.

 
 
 
 
 

 

Investeringsoverblik

Få overblik over, hvordan dine samlede investeringer performer

 

Få et hurtigt overblik over alle dine investeringer på tværs af alle forvaltere. Vælg selv, hvilken periode du vil have overblik over.

Få overblik på forskellige niveauer:
Bevæg dig fra et overordnet niveau med information om dine samlede investeringer til mere specifikke niveauer med information om dine enkelte forvaltere og depoter.

Det overordnede niveau:

  • Få overblik over dine samlede investeringers performance.

  • Se, hvordan dine investeringer er fordelt mellem forskellige forvaltere.

  • Se hver forvalters afkast i kroner i den valgte periode.

  • Sammenlign dine investeringer med det valgte benchmark.

Forvalterniveauet:

  • Få overblik over, hvordan dine investeringer performer hos den valgte forvalter.

  • Se, hvordan dine investeringer hos den valgte forvalter er fordelt mellem forskellige depoter.

  • Se hvert depots afkast i kroner i den valgte periode.

  • Sammenlign dine investeringer hos den valgte forvalter med det valgte benchmark.

Depotniveauet:

  • Få overblik over dine enkelte depoters performance.

  • Se depotets afkast i kroner i den valgte periode.

  • Sammenlign dine investeringer i det valgte depot med det valgte benchmark.

 
Forskellige-Niveauer-(GIF)---Stor.gif

Benchmark.png

Benchmarks

Følg med i, hvordan dine investeringer klarer sig sammenlignet med markedet


Sammenlign dine investeringer med et bredt udsnit af markedsindeks og passive investeringsfonde. Sæt dine benchmarks under "Indstillinger" > "Benchmark".

  • Benchmarks kan vælges indenfor følgende investeringsklasser:

    • Aktier.

    • Obligationer.

    • Kontanter.

    • Alternativer.

  • Få et mere retvisende benchmark ved at sammensætte dit eget benchmark ud fra din risikoprofil og/eller sammensætningen af din portefølje.

  • Du kan sammensætte et benchmark både for dine samlede investeringer og for hver forvalter.

 
 
 
 

 

Notifikationer

Bliv løbende opdateret om vigtige nyheder

 

Med notifikationer fra Proveo WMS behøver du aldrig være nervøs for, at du overser en vigtig hændelse ifm. dine investeringer – vi holder dig opdateret.

  • Bliv løbende opdateret om:

    • Hvordan din portefølje performer.

    • Markedsnyheder.

    • Proveo-nyheder.

    • Andet.

  • Vælg selv, hvilke typer notifikationer du vil modtage.

  • Undgå rod i indbakken ved at sørge for, at gamle beskeder løbende bliver slettet.

Notifikationer.png

Kontakt.png

Kontakt

Få hjælp, når du har brug for det


Hvis du er i tvivl om noget eller oplever problemer med app'en, kan du nemt og hurtigt komme i kontakt med os via kontaktsiden.

Som kunde hos Proveo kan du:

  • Få direkte adgang til din personlige rådgiver via kontaktsiden.

  • Kontakte din rådgiver:

    • På telefon.

    • På email.

Som self-service-bruger af Proveo WMS kan du:

  • Kontakte os:

    • På telefon.

    • På email.

 
 
 
 

Opsætning

Kom i gang med Proveo WMS på 2 minutter

 


Kom i gang med Proveo WMS på 2 minutter ved at følge 3 simple trin:

  • 1. Download Proveo WMS.

  • 2. Åbn app'en, tryk på ”Kom i gang”, og indtast dine oplysninger.

  • 3. Log ind på app'en, og tilføj de ønskede banker og depoter.

Derefter kan du med det samme se et overblik over dine investeringer.


OBS: Du behøver ikke at forlade app'en for at tilføje de ønskede banker – det eneste, du skal gøre, er at indtaste dine loginoplysninger til den pågældende bank.
 

Kom-igang-(GIF)---stor.gif

Sikkerhed

Du kan føle dig tryg ved at bruge Proveo WMS

 


Da det er vigtigt for os, at du føler dig tryg ved at bruge vores app, vil vi forklare dig lidt om sikkerheden bag app'en.

Når du tilføjer banker til app’en, bliver du bedt om at indtaste brugeroplysningerne til din mobilbank.

Det kan føles grænseoverskridende, og det er derfor vigtigt for os at understrege følgende:

  • Proveo har ikke adgang til din fulde økonomi – kun de depoter og tilhørende konti du beder Proveo om at overvåge. Proveo kan altså se poster fra din mobilbank på udvalgte depoter og tilhørende kontantkonti.

  • Ingen andre end du og Proveo kan se dine data (værdi, historiske handler og opdaterede allokeringer).

  • Det er ikke muligt at overføre penge eller foretage transaktioner i app’en eller i vores interne administrationssystem – hverken for dig eller Proveo. Det er derfor, det ikke er nødvendigt at bruge dit NemID-nøglekort for at tilføje banker og depoter til app’en.

  • Proveo anvender samme sikkerhedsstandard for datakommunikation som bankerne. Proveo har endvidere valgt at kryptere dine data yderligere med en stærk krypteringsalgoritme.

  • Adgangen til dine konti kan ikke misbruges af Proveo eller udefrakommende.

  • Dine data opbevares i et Microsoft datacenter, som lever op til højeste sikkerhedskrav.


Vi passer på dine data.